Menu


Vi kan lide det klassiske danske køkken og har derfor valgt at have flere klassikere på vores menukort. Med respekt for den oprindelige opskrift har vi lavet en lidt mere moderne og lettere fortolkning, men naturligvis stadig med den gode smag i centrum. Vi gør en dyd ud af at bruge sæsonens grønt, hvorfor vores tilbehør og salater varierer efter årstiden. Det betyder også, at vores a la carte retter skifter. Vi serverer nemlig helst det, der smager godt lige nu. Vores gæster kan dog altid regne med, at vi har en fiskeret og en velsmagende bøf med en god sovs på kortet. 

 

Menukort


Til frokost serverer vi variationer af klassisk dansk smørrebrød, vi har en husets burger, og så har vi naturligvis en lækker salat, som vi serverer med nybagt brød til. 

Til aftenmåltidet byder vi på klassiske husmandskostsretter såsom stegt flæsk med persillesovs. A la carte kortet er retter, som de fleste kan lide - lige fra en moderniseret rejecocktail til store lækre bøffer med hjemmelavet bearnaise. 

Alle vores øl er fra Nørrebro Bryghus både dem på fad og i flaske, og så har vi ellers en mindre vinsamling i kælderen primært med vine fra franske og italienske druer. 

Torsdag serverer vi god gammeldags simremad såsom brunkål og gule ærter. Retter, som vi kender det fra dengang, vor mor lavede mad. På vores facebookside kan I finde ugens "gammeldags ret".